tirsdag den 27. november 2018

På jagt efter den indre eventyrer og dannelsesrejsen

Den indre dannelsesrejse - Vietnam
Vi lever i en verden, hvor vi konstant bliver overstimuleret og distraheret, og vi har svært ved at finde ind til den indre eventyrer, som vi var så stolte af, da vi var børn.

I stedet for at skynde os igennem livet fra den ene distraktion til den næste uden nogen sinde rigtigt at være opmærksomme og til stede, der hvor vi er, er det på høje tid, vi støver vores indre opdagelsesrejsende af og tager vores egen vidunderlige rejse tilbage.

Ja, er et lille ord på to bogstaver, der kan være med til at åbne op for en verden af muligheder og oplevelser. Sig ja, til at prøve noget nyt, noget spontant eller til at realisere noget, du altid har drømt om at gøre, med en rejse ud i det ukendte.

Rejsen hensætter dig i en fri og oprindelig tilstand, og når der lægges rummelig afstand til hjemmet og hjemlandet, frembringer det indre forandringer.

Der kan rejses i rummet, men også i dybden, og det er særdeles horisontudvidende, og nogle rejser er dannelsesrejser, som vitterligt gør dig klogere på livet og én selv.

Dannelsesrejsen som eventyrer

Dannelsesrejsen er en rejse med det formål at blive klogere på de store sammenhænge i verden, og i sig selv. Dannelsesrejsen har til formål at udvikle personligheden ved at give den rejsende indsigt i og forståelse af andre kulturer.

Rejsen er en rejse ud i verden på to forskellige måder. Vi rejser til en fremmed destination, og vi rejser ind i et stort område af den menneskelige viden og ånd.

Dannelsesrejse - Serbien

Man bevæger sig fra den ene sociale situation til den den anden. Man lærer at begå sig rundt om i verden. Man finder ud af, hvad man vil, tør og kan, og man opnår en større indre erkendelse i og med, at man har overkommet nogle risikomomenter.

At rejse gør noget ved dem, der rejser. Man er et andet sted, hvor man har mulighed for at gøre tingene anderledes. Dannelsesrejsen er en proces, hvor man ændrer, hvordan man forholder sig til sig selv, andre og verden.

Den store gevinst ved dannelsesrejsen, er sommetider den meste skræmmende, nemlig at man efter rejsen ophører med at være det samme menneske. Bid for bid. Man antager en ny form og beslutter sig for, hvad man vil gøre med den form fremover.

Rejsen kan give en belastnig både fysisk og psykisk, både under og efter turen, men det er noget man kan leve med, og noget der giver mere end det tager.

Så længe man gør som man altid har gjort, kan man aldrig forvente at der sker noget nyt, spændende og bedre. Man skal blive stimuleret og forført på en skelsættende dannelsesrejse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar